Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

"Husk øjeblikke i solen" - foredrag om demens med Jobbe Pilgaard

JAN
26

"Husk øjeblikke i solen" - foredrag om demens med Jobbe Pilgaard


Onsdag d. 26. januar 2022, kl. 19:30
Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene
Gratis
"Husk øjeblikke i solen" - foredrag om demens med Jobbe Pilgaard

HUSK ØJEBLIKKE I SOLEN - foredrag med Jobbe Pilgaard

Jobbe Pilgaard, pædagogisk filosof og forfatter. Jobbe holder foredrag om at påtage sig livets omstændigheder og at omfavne dem i stedet for at stikke af fra dem. I 2016 fik hans mor konstateret Alzheimers sygdom, hvilket blev starten på en dannelsesrejse for ham.

 

Når familien rammes af Demens

I 2016 fik Jobbe Pilgaards mor konstateret Alzheimers i en alder af bare 55 år. For Jobbe blev dette ikke alene starten på en livskrise, men også begyndelsen på en vigtig dannelsesrejse.

 

Omgivet af mørke gik det op for Jobbe, at han selv havde ansvaret for at skabe nogle mindeværdige øjeblikke med sin mor, inden det var for sent. Han prøvede, men han faldt i det, han selv kalder ”demensfælder”. Erfaringen lærte ham fif til at forlade fælderne og bruge dem konstruktivt.

 

I foredraget fortæller Jobbe skøre, bevægende og absurde anekdoter om at være pårørende til en person med demens. Og om alle de erfaringer det giver, at blive ramt af en krise. Foredraget er således en livsbekræftende fortælling om at overvinde svære tider, samt en påmindelse om, at det vigtigste her i livet er, at vi har nogen af holde af og om.

Vi byder på en kop kaffe/the under foredraget.

Vi glæder os til at se dig.