Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert med Christina Boelskifte

MAJ
19

Koncert med Christina Boelskifte


Torsdag d. 19. maj 2022, kl. 19:00
Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene
Fri Entré
Koncert med Christina Boelskifte

Sangerinden Christina Boelskifte har i mange år været kendt for sit samarbejde med andre sangere i mange konstellationer. Bedst kendt er hendes rolle som forsanger i funk-bandet 'Blast' og hendes samarbejde med US artist Michael Ruff. Senest har Christina Boelskifte haft stor succes med juleprojektet Amazing Christmas, hvor hun synger med operasangerinden Andrea Pellegrini og jazzsangerinden Sinne Eeg.

Christinas Boelskiftes egen musikproduktion rummer imidlertid allerede mange smukke sange. Således blev der tilføjet tre nye numre til samlingen i foråret 2020, og de har det til fælles, at de viser en ny side af Christina Boelskifte. Med sangene skaber hun et intenst og følelsesfuldt musikalsk univers, hvor fokus er på den gode melodi og den vedkommende fortælling. Sangene handler om de udfordringer, vi har som mennesker under emnet: ''Lessoned Learned' (på dansk: 'Erfaringer, som man har gjort sig') Her beskriver Christina Boelskifte den sårbarhed, der er forbundet med at skabe forbindelse til andre, og om håb og tillid midt i en verden, der er under konstant forandring.

Til koncerten i Ansgarkirken har Christina Boelskifte den svenske pianist Michael Nordmark med, som hun har samarbejdet med igennem mange år, og som skal akkompagnere hende fra flygelet. 

Christina Boelskiftes musikalske udtryk har rødder i amerikansk soul og gospel, som hun også kommer til at præsentere os for, og blandet med den nordiske tone vil hun skabe en helt særlig stemning af ekspressiv glæde, men også af eftertænksomhed.

Vi glæder os derfor rigtig meget til at byde jer alle velkommen til denne her enestående koncert og mulighed for at høre Christina Boelskifte her i Hedehusene.

Tid: Torsdag d. 19. maj 2022, kl. 19.00 

Sted: Ansgarkirken, Hovedgaden 369 - 2640 Hedehusene

Der serveres efterfølgende en lille forfriskning i kirkens våbenhus.

- Fri Entré -