Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Allehelgenskoncert med Graabrødre Kammerkor

NOV
04

Allehelgenskoncert med Graabrødre Kammerkor


Torsdag d. 4. november 2021, kl. 19:30
Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene
Graabrødre Kammerkor
Fri éntre
Allehelgenskoncert med Graabrødre Kammerkor

Allehelgenskoncert med lys og håb


Graabrødre Kammerkor synger til denne koncert et program med både helt gammel - og helt nyskrevet kormusik.

Først fremfører koret Johan Sebastian Bach´s mesterværk “Jesu, Meine Freude”, som direkte oversat betyder “Jesus, du min glæde”. Afslutningen på værket er en godnatsang til Jesus, hvor teksten lyder “Hvil i fred”.

Vi er i allehelgenstiden og mørket omslutter os, men herfra synger koret sig frem mod den opgående sol, når koncerten afsluttes med korhittet “Morgensang af Elverskud” af Niels W. Gade.

Inden da skal publikum lytte til helt nyskrevet kormusik skrevet af korets dirigent Egil Kolind og med tekst af Marie Priem, som både er sopran i Graabrødre Kammerkor og kirkesanger i Ansgarkirken.

Der er 4 satser på programmet: “Vi løber baglæns”, “Sølvpopler”, “Mellem skinnende kirsebærtræer” og “Månekys”. De er alle taget fra suiten “Sange mod et spættet lyshav” som er et fælles projekt Egil og Marie har arbejdet på siden 2018. “Månekys” uropføres til denne koncert.

I midten af programmet fremføres en lille håndfuld stemningsfulde, kendte aftensange. Blandt andet: “Fred hviler over land og by” og “Stille hjerte sol går ned”.

Dørene åbnes kl. 19.00

Vi glæder os til at se jer!