Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Forside

Velkommen til Ansgarkirken

 

 

Sangformiddag i Sognegården

Den første tirsdag i måneden hygger vi, mens vi synger sange og salmer. 
Det er en rigtig god måde at starte dagen på.

Tirsdag d. 1. marts kl. 10-12
Denne formiddag står i forårets tegn, hvor vi lukker foråret ind med de skønne, lyse sange og salmer. 
Kirke- og kulturmedarbejder Lonni Thostrup, organist Peter Simonsen og sognepræst Thomas Gotthard stemmer med.

 

Indsamling for Folkekirkens Nødhjælp

Søndag den 13. marts kl 11.00
Del din søndag med verdens fattigste kvinder.
Når krig og konflikter driver millioner af mennesker på flugt, når oversvømmelser forårsager død og ødelæggelse, eller når langvarig tørke fører til sultkatastrofe, rammes kvinder og børn hårdest.
Har du lyst til at være indsamler, så kan du melde dig hos indsamlingsleder, Birthe Sander.
Birthe koordinerer materialer, ruter og indsamlingsbøsser i Ansgarkirken op til og på selve indsamlingsdagen. 

Kontakt:
Tlf.: 51 89 74 41
Send en e-post til Birthe Sander 

Vi starter i sognegården kl 11.00, hvorefter man får udleveret en indsamlingsbøsse og en rute. Regn med at bruge 2-3 timer. Efter indsamlingen mødes vi atter i Ansgarkirken, hvor der vil være lidt mad og drikke.

 

Kunstudstilling i sognegården

 

Kunstudstillingen i sognegården
Oksana Belskich udstiller i sognegården fra d. 31. januar frem til midt i april. 
Kom forbi og oplev et uddrag af hendes værker. 
Oksana er af russisk familie fra Litauen og har i en årrække boet i Danmark.
Hendes billedverden går fra iagttagelses- tegninger til farvestrålende abstrakte malerier, hvor hun skaber verdener og historier. Hun ynder at der i mine abstrakte værker er gemt en konkret motiv-oplevelse, så man har noget at ”gå på jagt” efter.
Oksanas inspirationskilder er litteratur, især russisk poesi, symbolisme og musik.
Hun arbejder med forskellige materialer, redskaber og prøver altid nye teknikker.
I de seneste år fik hun fået en stor interesse for ikonmaleri, som er en meget speciel oplevelse, som følger en gammel tradition.
Hun søger i sin kunst at åbne op for eventyret i livet – fordi det gør hende lykkelig.

 

Modeshow i Sognegården

Torsdag den 10. marts kl. 14
I sognegården fremviser modeller - frivillige og ansatte ved Ansgarkirken - forårskollektionen fra Genbrugsens - Kirkens Korshær Genbrugsbutik.
Man kan købe tøjet efter modeshowet.
Pengene fra tøjet går til Kirkens Korshærs sociale arbejde med udsatte i Danmark. 
Der er fri entré, og alle er velkommen!    
Der serveres kaffe og lagkage under showet.
Der er fri entré, og alle er velkommen!

 
 
 

Kalender