Kirken bygges

Hedehusene havde i 1918 i alt 1600 beboere, og man ønskede nu, at få sin egen kirke. Der blev i nogle år holdt gudstjeneste i missionshuset, Betania på Godsbanegade, købt i 1911, og i Forskolen (som var opført i 1907)  af provst Heegård, Høje Taastrup og pastor E. Wagner fra Taastrup Nykirke. Den 11. juli 1918 afholdes på Hedehus-Teglværket hos udvalgets formand dir. E. Hartmann et konstituerende møde for at få nedsat et udvalg, der skulle arbejde for opførelsen af en kirke i Hedehusene. Man ønskede også, at beboerne i Roskilde Amt skulle have lettere adgang til denne kirke end domkirken, der ligger 7 km borte. Gdr. Jens Pedersen, Hulkærgård, tilbød at skænke en kirkegrund på 10.000 kvadratalen central beliggende over for Kallerup Mejeri, Vesterkøb 19, lige i byens centrum nær stationen og den af ham opførte Hedehuskro. 

Gdr. H. P. Henriksen, Kallerupgård, ville skænke en lige så stor grund centralt beliggende ved Hovedgaden i skellet mellem Baldersbrønde og Hedehusene over for Centralskolen. I løbet af kort tid indsamledes i de to byer 15.000 kroner. Statens tilsagn var 62.500 kroner. 

Der var desværre stor uenighed mellem beboerne i Hedehusene og Baldersbrønde om kirkens beliggenhed. Mange af de sidste havde tegnet deres bidrag på den betingelse, at kirken skulle ligge over for Centralskolen. En afstemning viste, at halvdelen af bidragyderne ønskede den der, mens næsten lige så mange foretrak en kirke ved Kallerupvej. Kirkeministeriet bestemte efter et års betænkningstid, den 3. september 1920, at kirken skulle bygges over for skolen. Nu kom der endelig fart over sagen. Et byggeudvalg med dir. E. Hartmann i spidsen overdrog arkitekt Fr. Appel, Taastrup at udarbejde tegninger. De to billigste tilbud for udførelsen af arbejdet var fra murermester Mads E. Jensen, Hedehusene, for 40.367 kroner og tømrermester H. Hansen for 17.620 kroner. De to opførte kirken. 

Til anlæg af kirkegård og indlæg af varmeapparat skulle bruges 15.000 kroner, som skulle lånes. Byernes landmænd tilbød at køre ca. 80 spanddage med byggematerialer gratis til kirken.

Grundstensnedlæggelsen den 17. april 1921

Der nedlagdes en grundsten i kirkens sydmur i overværelse af 500 ? 600 mennesker. Man begyndte med at synge: ?På Jerusalem, det ny?. ? Derefter talte provst P. J. Munch, Brøndbyvester. Han nedlagde derefter kirkens første sten. ?Krist stod op af døde? blev sunget. Dir. E. Hartmann oplæste, hvad der stod skrevet på pergamentet: ?17. april 1921 i kong Christian d. X?s regeringsår, medens I. C. Christensen var kirkeminister, H. Ostenfeld, biskop over Sjællands stift, P. J. Munch, provst i Smørum Herreds provsti, og provst P. H. Heegård, sognepræst i Høje Taastrup sogn, blev grundstenen nedlagt til denne kirke i Gud Faders navn. 

Kirkens navn

Man ansøgte 3. november 1921 kongen om tilladelse til, at kirkens navn må blive Ansgar-kirken i Hedehusene, idet man begrundede dette med, at man ? efter Nationalmuseets billigelse ? agtede at flytte ?Kallerupstenen?, som havde stået på hjørnet af Kallerupvej, hen foran kirken. Runerne stammer fra ca. 800 ? 825, altså fra Ansgars tid. Kongen accepterede navnet den 9. december 1921. 

Kirkens indvielse

Foretoges 2. juledag 1921 i overværelse af 450 mennesker. En højtidelig procession af præster med stiftamtmand Ammentorp i galla og biskop Ostenfeld i spidsen udgik fra Centralskolen bærende kirkens hellige kar og bøger, som anbragtes på alteret af biskoppen. Derefter indviede biskoppen kirken og sluttede med Fadervor og velsignelsen. 

Ved frokost på Hedehuskroen samledes de indbudte gæster og Dir. E. Hartmann bød velkommen, og i en følgende tale takkede han håndværkerne og nævnede, hvad kirken havde kostet, i alt 105.000 kroner. 

Efter biskop H. Ostenfeld talte provst P. Heegård og nævnede, at Ansgarkirken er opført i gammel romansk stil med fladt bjælkeloft, hvorunder der er ophængt lysekroner formet som hjul. Han frydede sig over det blinde vindue som dog har glasruder, således at der kan komme lys fra kirken ind i præsteværelset.?Arkitekten var sommetider stædig, når vi kom med vores forslag, og ved kun ét, som det lykkedes at føre igennem, at prædikestolen blev flyttet fra den nordre til den søndre side. Arkitekten holdt dog på, at hans forslag var det bedste.